Rådgivning og Analyse i forhold til hjemmesider (websider)

For at være sikker på at du får det rigtige produkt, som passer til dig og din virksomhed, tilbyder vi konsulentbistand og evt. analyse af din virksomhed som et led i at fastsætte behov, mål og funktion samt virksomheds- og brugerprofiler. Vi udarbejder prospekter som skal kunne give dig et overblik over hjemmesiden inden udarbejdelsen og implementeringen. På denne måde bliver hjemmesiden tilpasset præcis din virksomhed og dine ønsker kombineret med vores erfaringer indenfor markedsføring på Internettet.
Vi rådgiver og vejleder i forhold til CMS-systemer og specifikke firmaer som tilbyder serverplads til din hjemmeside, således at du får et overblik over fordele og ulemper ved forskellige løsninger, der tilbydes i udlandet og i Danmark.

Domæne og Webhotel

Vi opretter gerne domænenavn og webhotel hos udbydere, som vi har et godt kendskab til og som kan levere varen. Dvs. at vi formidler kontakten og får sendt faktura m.m. fra udbyderen direkte til dig. Du skal ikke tænke på andet end at bestemme dig for, hvilket domænenavn du vil have.

CMS-system

CMS-systemet er det, som styrer indholdet af din hjemmeside både med hensyn til tekst, billeder, video og diverse funktionaliteter som nyhedsfeeds, fora o.lign. Her får du muligheden for selv at kunne opdatere din hjemmeside via din browser på din computer. Undervisningen i anvendelsen af dette system, står Bach & Musart også for, så du ikke efterlades på “Herrens mark”, men kan føle dig i trygge hænder, når du selv skal til at bygge din hjemmeside op. Alternativt bygger vi også gerne hjemmesiden op ud fra den struktur, som du og dit firma ønsker.

Design

Du kan få lavet et grafisk design ud fra det valgte CMS-system (system til vedligeholdelse af hjemmesider) efter en skabelon, som er tilpasset dine ønsker, og altid med udgangspunkt i den enkelte virksomhedsprofil samt tilpasset den øvrige markedsføring.