Oplev en meditationsaften med lyden som bærende element. Ved hjælp af syngeskåle og andre instrumenter skabes et rum, hvor bevidstheden tages ind i en meditativ tilstand i form af opmærksomhed, ro og afspænding samt accept af nuet.
Det at skabe klangtæpper i form af velafbalancerede anslag på syngeskåle er specielt velegnede til meditation, da de ikke i samme grad som musik skaber specifikke konnotationer, men fungerer mere som “ren” lyd. Derved kan man blive guidet afsted uden nødvendigvis at skulle forholde sig til følelsesmæssige problemstillinger, men derimod mærke at det mentale røgslør “fader stille ud”. Når der så alligevel opstår sekvenser, som virker mentalt aktiverende eller forstyrrende, så kan lydene fra syngeskålene være med til at holde os på sporet og lade os acceptere, de tanker der nu er der, uden at vi nødvendigvis identificerer os med dem.
Specielt en tilbagevendende “drone”-tone der virker som et trygt fikseringspunkt, kan have den omtalte effekt.
- Jeg afholder løbende lydmeditationer på Østerbrogade 79, 2. sal, 2100 København Ø ved ID Academy. Følg med på www.idacademy.dk
- Jeg afholder ligeledes lydmeditationer ved YogaLiving på Frederiksberg, Thorvaldsensgade 3 (Baghuset) 1871 Frederiksberg. Følg med her: www.yogaliving.dk
Kh.
Gert